Kære menighed

DET ER DEN TID...!

"Det er den tid, som du har spildt på din rose, som gør den så betydningsfuld," siger ræven som bekendt til Den lille Prins i Saint-Exupery's bog af samme navn.

Og sandt nok, skal vi virkelig forstå, hvor betydningsfuld Gud er, og at Gud er kærlighed, så er det vigtigt at spilde tid på Gud!

Vel skal der købes julegaver, inviteres, arrangeres, pyntes, bages og laves mad. Vi løber rundt til alle mulige sammenkomster og begivenheder. Jo, adventstiden er så sandelig en herlig men også meget travl tid.

Så meget desto vigtigere, er det, at vi bevidst vælger at spilde tid på Gud. Ellers får vi aldrig fat i, hvor betydningsfuld Gud er, og hvor betydningsfuld Guds søns komme til verden er.

Hver gang vi fejrer messe, oplever vi faktisk et lille Betlehem! Som Gud kom iblandt os helt fysisk og sanseligt og gav sig selv for hele menneskeheden i det lille Jesusbarn i Betlehem, sådan kommer Gud i blandt os helt fysisk og sanseligt iblandt os i sin søns legeme og blod under brøds og vins skikkelse, når vi fejrer messe.

Hvad mere er, Gud forbliver iblandt os i de indviede nadverbrød, der nu er Kristi legeme, og som er til overs og gemt væk i tabernaklet. Tabernaklet er det skab i kirkerummet, hvor en rød lampe lyser ved, og som vi knæler for, når vi kommer ind i kirkerummet, fordi vi ved, at her er Jesus helt og fuldt til stede.

For mange år siden havde jeg den store fornøjelse at følge en travl karrierekvinde på sin vej mod optagelse i Den katolske Kirke. På et tidspunkt fik hun den vane på vejen hjem fra arbejde til hjemmet med mand og børn at gøre holdt ved Sankt Ansgars kirke og sætte sig ind i kirken i nogle minutter for at få lidt fred i sindet. For hver dag satte hun sig højere og højere op. Til sidst sad hun foran det her underlige skab. Her havde hun det bedst, fortalte hun. Her kunne hun bede. Hun vidste ikke hvorfor. Men det kunne en katolsk præst, som hun mødte! "Det er jo Jesus! Det er jo Jesus, der drager dig!" havde præsten forklaret hende: "Du sidder jo foran tabernaklet. Her er Jesus fuldt og helt til stede!"

Særligt i adventstid inviteres vi midt i travlheden til at gøre holdt og til spilde tid på Gud. Vi kan gøre det derhjemme ved hver dag at sætte et kvarter eller en halv time af til bøn og til læsning i Biblen. Stå gerne en halv time tidligere op om morgenen. På det tidspunkt er der ro, og så er du sikker på, at du får det gjort. Det bliver meget nemt en vane!

Men vi kan selvfølgelig også gøre holdt og spilde tid på Gud i kirken. Og det er nok i virkeligheden endnu bedre! For i kirken er vi for en stund for alvor borte fra den daglige larm, stresset og de mange pligter. Og her kan vi på en særlig måde være Gud helt nær i tabernaklet og i Alterets Sakramente, som er det indviede nadverbrød, som er smukt udstillet på alteret flere timer om ugen også her i adventstiden.

I et interview fortalte Pave Frans, at han fortrækker tilbedelse og bøn foran Alterets Sakramente om aftenen, selvom han ofte bliver distraheret og tænker på andre ting, eller endog falder i søvn. Selvom Pave Frans om nogen burde være en meget travl mand, så bruger også han en hel time på bøn og tilbedelse foran Alterets Sakramente hver dag.

Om Alterets Sakramente står der i vor katekismus (1380): "Kirken og verden har et stort behov for dyrkelsen af Alterets Sakramente. Jesus venter på os i dette kærlighedens sakramente. Lad os ikke spare på tiden til at gå hen for at møde Ham med tilbedelse, i en kontemplation fuld af tro... Måtte vor tilbedelse virkelig aldrig mangle."

Lad os være inspireret af Pave Frans' eksempel. Ja, lad os særligt her i adventstiden gøre holdt og spilde tid på Gud. Og lad os forsøge at gøre det, hvor Gud er os helt konkret og fysisk nærværende, nemlig i sin søns legeme i tabernaklet og i Alterets Sakramente. Husk: "Det er den time, som du har spildt på din rose, som gør den så betydningsfuld!"

Med denne opfordring ønskes I alle en dejlig adventstid og en rigtig glædelig jul!

Må Gud velsigne Jer alle.

P. Gregers

Se også sognebladet