Kære menighed

"GODDAW Å WALKOMMEN..."

... med de ord blev Sangeeavan Raguleswaran og hans mor modtaget i Billund Lufthavn af en række beboere fra det nærliggende landbosamfund. De var alle troppet op for at byde dem velkommen til et nyt liv i deres lille landsby Hejn-svig. 30 år senere, i 2017, skrev Sangeeavan et stærkt og personligt indlæg om, hvor meget denne velkomst og de lokales mangeårige aktive engagement i fami-liens integration og skæbne havde betydet for ham og hans familie. Sangeeavan er een af de to festtalere ved Den tamilske Kulturfestival den 8/9.

"Goddaw å Walkommen..." Vores menighed er hvert år velsignet med en mæng-de mennesker, der kommer til byen, oftest for at læse eller for at arbejde. Men hvor gode er vi til at tage imod dem, til at give dem hånden og sige til dem: "Goddaw å Walkommen..." Og når de roder rundt i salmebogen og ikke kan finde ud af, hvordan der skal svares på dansk, hvor gode er vi da til at hjælpe dem og evt. give dem det farverige liturgiske hæfte med messens led på forskellige sprog i hånden?

"Goddaw å Walkommen..." Jeg er just hjemkommet fra ferie i USA. I alle de kirke hvor jeg var til søndagsmesse, havde man ved indgangen frivillige "Greeters", der bød folk velkommen, spurgte til, hvordan de havde det, gav dem en salmebog i hånden, og - hvis de var nye - sørgede for at komme til at lære dem lidt bedre og kende og få dem introduceret til præsten. Det føltes alt sammen rart og naturligt. Det er, synes jeg, en ide, som vi også bør tage op også i vores menighed.

"Goddaw å Walkommen..." Når søstre og brødre fra Folkekirken kommer til messe hos os, så er een af de ting, som de ofte lægger stærkest mærke til Freds-hilsnen under eukaristien. Det er måske ikke her man siger: "Goddaw å Walkommen..." Men det er dog her, at man ønsker det bedste i vores tro for hinanden, uanset om det er en ven eller en fremmed; nemlig Guds Fred. Men fredshilsnen skal dog nødigt, som en dame påpegede i en e-mail til mig for nylig, udvikle sig til en "hilsemaraton", hvor mange ikke har øjenkontakt men allerede spejder ef-ter den næste at hilse på. Som damen så rigtigt skrev i sin e-mail: "Nogle få gode og kontaktfulde hilsener er bedre end mange forhastede..."

"Goddaw å Walkommen..." Kolding er en studieby. Vi har ca. 10.000 studerende i byen på ungdomsuddannelser og videregående studier. Hvert år flytter rigtig mange studerende til byen, også fra traditionelt katolske lande. I samarbejde med forskellige kirker i Kolding og Kristeligt Forbund for Studerende vil vi i Sct. Michaels kirke i år på en særlig måde byde disse mange studerende vel-komne fra den 12. til den 14. september. Der vil være cykelreparation, pump-ning af cykler, kage, uddeling af invitationer og snak på en af parkeringspladser-ne langs Skamlingvejen. Der vil være cykelsafari og guidet rundtur i Kolding. Der vil være aftensmad og brætspil hos os i Sct. Michaels kirke. Sidste dag vil vi slutte med grill og fælles gudstjeneste. Alt dette for at sige til de studerende: "God dag og velkommen til vore kirker og til vore menigheder."

"Goddaw å Walkommen..." "Jeg var fremmed, og I tog imod mig!" Ja, sådan siges Jesus til de velsignede, der får lov til at få del i Guds Rige. Jesus identificerer sig dermed med de fremmede. Han gør sig til eet med den fremmede, som kommer til vores land, som sidder på kirkebænken om søndagen og/eller som skal læse her i Kolding. Vil vi tage imod Jesus, så må vi også gøre vort bedste for at tage imod den fremmede. Vores velkomst kan få livslang betydning, sådan som den fik det for Sangeeavan. Vores velkomst kan få betydning for, om et menneske får mod på også at komme næste søndag til messe. Lad os derfor øve os på oprigtigt at sige: "Goddaw å Walkommen..."

Må Gud velsigne Jer alle.

P. Gregers

Se også sognebladet